Geschichte der teutschen Reformation



1ste Deel. 1816 i Berlin.






Dr:DoctorLudvigvonPhillip Marheinecke. Professor Th.Theologie i Berlin





pagpagina 6.Carlstadt tilstaaer, at han i nogen Tid havde været Dr.Prof Th:Doctor Theologiae inden han fik Bibelen at see.
pagpagina 11. Mængden af Geistlige var saa stor, at allene i det nuværende Gotha, som dengang i det høieste har havt 700 Huse, vare 14 Domherrer, 40 Præster, 30 Augustinermunke, 2 Terminerer og 30 Nonner.
pagpagina 26 et 27.Erasmus har opbevaret os en Prædiken, som blev holdt i Italien i Pave Julius d. 2 Nærværelse, hvor Taleren sammenligner Paven med en anden Jupiter, der med Tordenkilen i Haanden styrer Verden, naar han taler om Chr.Christi Lidelse erindrer han om en Decius og en Curtius, naar han vil opmuntre til Taknemlighed mod ChrChristus, erindrer han om, at Hedningerne hædrede slige Mænd med Monumenter, Chr.Christi Død sammenlignes med en Socrates
elleller Phocions uskyldige Død, med en Scipio, der for utallige Velgjerninger bliver lønnet med Elendighed, med en Aristides.
pag.paginaside 35. et 36Luther er født d. 10 Nov. 1483. i Eisleben. Hans Fader var Bjergmand, hans Moder Margaretha fød Lindemann. 14 Aar glgammel i Skole i Magdeburg, 15 Aar glgammel i Skole i Eisenach, her maatte han tigge men blev optaget af Conrad Cottas Enke, som tillod ham at spise hos hende. I Fransiskaner Skolen bragde han det vidt. Han lærte ogsaa Musik, spillede paa Fløite. 18 Aar glgammel kom han til Høiskolen i Erfurt,Erfurt. hvor han beskjæftigede sig med Dialectik og de classiske Skribenter. 20 Aar glgammel blev han Mag. Ph:Magister Philosophiae og studerede nu Retsvidenskab.
pagpagina 37. 1503 blev han syg af hans evige Studering.  en tydsk Præst kom og trøstede ham med, at han ikke endnu skulde døe; men at Gud vilde nok gjøre en stor Mand af ham. Dette erDetter den første Spaadom om ham. 1505 Alexius blev dræbt om Natten i Erfurt og dertil kom et skrækkeligt Tordenslag, som bedøvede ham selv og slog ned tæt ved ham.


pagpagina 38.


pag.paginaside 39. han studerede Guds Ord og Augustin under Jodocus, der almdl heed den eisenachske Dr.Doctor


pagpagina 40. 1508 25 Aar glgammel blev han ansat ved Wittemberg for at docere Phil:Philosophie; siden1510 for at docere Theol:Theologie. 1510 blev han sendt til Rom i Ærende. Efter sin Hjemkomst blev han Dr.Doctor Th.Theologiae

pag.paginaside 43. Da Staupitz blev sendt 1516 for at hente Reliquier fra Nederlandene til Slotskirken i Wittenberg, paatog han sig Vicariatet. Samme Aar skrev han paa Fortale til »Den tydske Theologie«.

pag.paginaside 45. 1517 blev han sendt af Staupitz til Dresden, hvor han prædikede i Hertug Georgs Nærværelse. S.Samme Aar kom Tetzel i Nærheden af Witt:

pagpagina 47. Nogle Fyrster søgte vel at paatale det; men paa den anden Side benyttede de selv Aflad, saaledes forpagtede Fredrik 3 af Sachsen Handlen dermed, for at faae opbygget Elbebroen
v.ved Torgau.
pagpagina 48. Endog Kirkelove opoffrede Paven for at tjene Lande med Aflad. (Leipzig blev befæstet 1430, Freiberg opbygget igjen efter en Ildebrand 1492.).
pag.paginaside 53. et 54.Leo X foregav, at han behøvede Penge til at opbygge Peters Kirken i Rom; men man vidste vel at han brugde mange Penge og ligeledes hans Søster gift med en Prinds Cibo. For at inddrive denne Aflad brugde Paven Comissionairer, den første var Angelo  Arcimboldi, en Maylænder, Dr.Doctor jur:Juris pavelig Protonotarius og Referendarius, som 1514 hjemsøgte Rhin Provindserne, Nederlandene og Burgund. Den følgende Comission hvori hanComissionair udsendtes 1515 var til Bayren, Østerrig, Westphalen, Holsten, Sverrig, Stifterne Kamin og Meissen.
pagpagina 54. En egen Afladscomission over Sweitz havde Christoph de Forli, Fransiscanernes General, han brugde Samson fra Mailand. Den tredie Comission var den til Albrecht Erkebiskop af Maynz og Magdeburg, Bisp til Halberstadt Broder til Joachim d. 1 af Brandenburg.

pag.paginaside 60. 61. De vigtigste af de 95 Theses:

1) Naar Chr.Christus siger »gjør Bod«, saa vil han, at de Troendes hele Liv og Levnet skal være en bestandig Bod. 6.) Paven kan ikke eftergive Synder o: s: v:og saa videre
pag.paginaside 68.Tetzel opbrænder offentlig Luthers Theses; til Gjengjeld opsloge Studenterne i Wittenb., at hvo der havde Lyst at være tilstede ved Tetzels Læresætningers Begravelse kunde indfinde sig Kl.Klokken 2, hvorpaa de opbrændte en stor Deel af dem.
pag.paginaside69.d. 13 Apr: 1518 foretog han en Reise til HeidelbergWitt, disputerede der med stor Berømmelse.
pag.paginaside 79. Til at oplyse Folket tjente Luthers Prædikener, og hans Skrifter (Forklaring af d.de 10 Bud; Udvikling af Fader vor; og hans Prædikener om Bod).

pag.paginaside 81. En geistlig Domstol nedsættes i Rom i Spidsen for hvilken Silvester Prierio stod baade som Anklager og som Dommer. d. 7 Aug: ankom det pavelige Brev til Luther, som befalede ham, at komme til Rom inden 60.


Dage.



pag.paginaside 83.d. 8 Aug skrev Luther til Spalatin, at han maatte bevirke, at han blev forhørt af en Comission i Tydskland ei i Rom. Leo X befalede nu Kajetan at undersøge Sagen i Augspurg.
pag.paginaside 84.d 7 Oct. ankom L. til Augsburg.

pag.paginaside 86. et 87 Efterat have erholdt sikker Leide gik Luther d. 12 Oct til Legaten. Paa dette Forhør kom Luther og Cardinalen i Strid om en Constitution af Clemens VI kaldet extravagans, og Cardinalen mærkede snart L: Overlegenhed. Den følgende Dag kom Luther andengang frem for ham tilligemed Staupitz, 4 af Keiserens fornemste Raad, en Notarius, Vidner, tilligemed Afsendte fra Churfyrsten nemlig Phil: v. Feilitsch og Johan Rühel. Ved dette Forhør underkastede Luther sig de 4 Univers:universiteter, Basel, Freiburg, LowenLöwen og Paris,Paris.


Dom.




pag.paginaside 89. Cardinalen sagde: Ego nolo amplius cum hac bestia colloqui, habet enim profundos oculos et mirabiles speculationes in capite suo
.

pag:paginaside 93. Først i Nyrenberg fik Luther Pavens Brev til Kajetan at see. Det var underskrevet af Jacob Sadoletus og skrevet d. 23 Aug 1518. Heri kaldes Luther en Kjetter, og det befales Kajetan at paagribe ham og holde ham fangen indtil videre.
pag.paginaside 97.d 30 Oct. ankom han igjen til Wit: Churfyrsten forbød ham, at lade Acterne i hans Underhandling med Kajetan trykke, ogsaa saae han gjerne at Luther vilde drage bort. Luthers Afreise paaskyndede Churf: meget. Han gjorde derfor et Afskeds Gilde, og midt under dette kom der Bud fra Churf: gjenem Spalatin, hvorfor han dog ei var reist endnu.
pag.paginaside 98. Endnu under Maaltidet kom et andet Bud fra Spalatin, som sagde, at nu kunde han blive, da der var Haab om, at Sagen kunde afgjøres ved en ny Underhandler.
pag.paginaside 99. Philip Melanchton født d. 16 Feb. 1497 i Bretten i Phalz. I Pforzheim studerede han Gr:Grammatik, blev undervist af Georg Simmler, og var en Ven af Reuchlin.
pag.paginaside 100. Studerede ivrig i Heidelberg; men blev syg og gaaer til Tübingen. 1514 blev1514. han Magister i Philos.Philosophie Da Churfyrsten af Sachsen var i Augspurg fik han Melanchton overtalt til at tage Plads ved hans Universitet. d. 25 Aug 15181515 kom han til Wittenb:.
pag.paginaside 107. d. 22 Novb. 1518 indgav Universitetet i Witt: til Churfyrsten en Intercessionsskrivelse for Luther, ligesom det d. 25 Sept: havde gjort Forestilling om ham ved det pavelige Hof. Churfyrsten befalede sin Minister ved det keiserlige Hof, Degenhard Pfeffinger, at bede Keiseren om Sagen ikke kunde blive bilagt elleller dog undersøgt i Tydskland.
pag.paginaside 108. 1518 d. 9 Nov: blev i Rom udstedt et Decret, som siden d. 13 Dec: blev publiceret i Linz af Kajetan, hvori Læren om Aflad fremsættes uden at tage Hensyn til Luther, formodentlig for at give Luther Leilighed til at trække sig tilbage.
pag.paginaside110109. Nu ɔdet vil sige 1519 sendes Carl v. Miltitz, pavelig Nuntius og Domherre til Maynz, Trier og Meissen, som tillige skulde bringe den indviede Rose til Churf:kurfürst af Sachsen. (Maximilian †).
pag.paginaside 111. I Januar kom det til en Samtale mellem L. og Miltitz, der behandlede L. med Smigrerie, ja endog under Taarer kyssede ham.
pag.paginaside 114. Luther havde lovet Miltitz at skrive et ydmygt Brev til Paven (see pag.paginaside 112), som han nu og skrev d. 3 Martz. 1519.
pag.paginaside 115. Det andet L. havde lovet Miltitz var at opmuntre Enhver i et offentligt Skrift, til at være den rom:romerske Kirke lydige;lydige: dette gjorde han, og i dette Skrift findes meget, som stemmer med Vranglæren.
pag.paginaside 121. Endnu en Sammenkomst med Miltitz havde Luther i Liebenwerda
d. 8 Oct: 1519; men uden Følge.
pag.paginaside 127 et 28. Det kom nu til en Disput mellem Wittenbergerne og Eck i Leipzig. Eck indfandt sig og d. 17 Juni kom Wittenbergerne.  Først Carlstadt i en Vogn for for sig, men han veltede og kom saaledes ind i Byen snavset. Derpaa fulgte Hertug Barnim af Pomeren, paa den Tid Rector magnificentissimus i Witt:, hos ham Luther og Melanch:, dem fulgte tilfods en Mængde (200) Studenter bevæbnede. Hertug Georg kom selv for at bivaane Disp:disputationen, leiede ogsaa et Slot, hvor 2 CathedereCatedere bleve opreiste mod hinanden, Bordene, hvorved Notarierne sad, Bænkene og Kathedrene vare overtrukkne med skjønne Tapeter.
pag.paginaside 129. d. 27 Juni kom man sammen i det store Collegium, hvor en Tale holdtes i Universitetets Navn, derpaa gik man i St. Thomas Kirke for at høre Messe, derpaa gik man til Slottet. En Borgevagt var der fra 7-9 om Morgenen, 2-5 Efter:eftermiddag for at holde Orden.
Carlstadt og Eck strede 8 Dage om den frie Villie.
pag.paginaside 130. I den følgende Uge disputerede han og L: om Pavens Primat, Consilierne. og i den 3d Uge om Skjersild og om Aflad. Endelig strede Carlstadt og Eck igjen 3 Dage.
L. fik Befaling af Hertugen af Pom̄eren, at fremsige Evangelium i Slotscappellet; men han kunde ikke faae Tilladelse at holde Prædiken.
133. L: modtog i Juli M:Maaned 2 Skrivelser fra Hussiterne i Bøhmen, et fr:fra Johannes Paduska, Præst i Prag, det andet fr.fra Rosdialovinus Provst i Prag, hvori de opmuntre ham til at blive ved og sige, at han vil blive for Sachsen hvad Hus for Bøhmen.
pag.paginaside 140 og 41. L. yttrede i sin Sermon om den hellige Nadvere, at det var godt om man kunde nyde den under begge Skikkelser. Biskopen af  Meiszen Johan v. Schleinitz udgav i en Prædiken d. 24 Jan: 1520 et Decret imod samme,samme. og manat udspredte det Rygte, at L: var født i Bøhmen og opdragen i Prag. Schleinizes Decret gjendrev L. siden med stor Heftighed.
pag.paginaside 149. 150. Universiteterne i Löwen og Kölln fordømte hans i Basel udkomne Skrifter og et bestemt Antal Sætninger i samme. L: trøstede sig med L. Valla med Reuchlins Exempel. – Han blev ogsaa angrebet i et latinsk Skrift, stilet til de tydske Fyrster og Stænder, i en italiensk Theolog Thomas Rhadinus Navn, men mange meente at det var af Emser i Leipzig. (cfrconferjævnfør pagpagina 133. nederst. – Hussiterne). Melanchton skrev en latinsk Tale stilet til Rigsfyrster og Stænder til Forsv: for L., han viser at L. blot ivrede mod de sidste Aarh.Aarhundrede Misbrug, mod de skolastiske Vildfarelser og Forvanskninger af Skriften, viser, hvorledes det forholdt sig med Pavernes Overherredømme over Tydskland.
pag.paginaside 151. i Mai d. A.dette Aar lovede Sylvester von Schaumburg, en ædel Ridder, L. Beskyttelse. – ligesaa Franz v. Sickingen; pag.paginaside 152. ogsaa Ulrich von Hutten (VaagnVagn op Du ædle Frihed).
pag.paginaside 155. 1520 d. 20 Juni
udgav han hans Bog: An Kaiserliche Majestæt und den christlichen Adel teutscher Nation von des christlichen Standes Besserung, mit einer Vorrede an Nicolaus v.von Amsdorf.pag.paginaside 156. han siger, at Paven har omgivet sig med 3 Ringmure 1) verdslig Magt har intet over ham at sige 2) Bibelen kan allene rigtig udlægges af ham 3) Ingen uden Paven kan sammenkalde Concilier.
p:pagina 162 allerede i Septemb. var 4000 Exemplarer i Omløb af denne Bog.
pag.paginaside 163. L. skrev nu »Tractat von der Babylonischen Gefangenschaft.«, hvori han ikke blot viser de udvortes Misbrug i Kirken, men ogsaa de dybere liggende Vildfarelser i Læren.
pag.paginaside 164. Et nyt Skrift, som nu udkom var: »Sermon von der Freiheit eines Christenmenschen«, hvori han i en rolig Tone udvikler Læren om Troen. Han udvikler her 2 Ting: 1) en Christen er en frie Herre over alle Ting; 2) en Christen er Enhver undergiven. Det første skeer ved Troe det andet ved Kjærlighed. (pag.paginaside 167.).
pag:paginaside 182. Det romerske Hof udfærdigede i en Forsamling, hvor Kajetan lod sig syg bære hen og hvor Eck havde stor Indflydelse, en Bulle, hvori 41 Sætninger af L. Skrifter erklæredes for kjetterske, vildfarende o: s: vog saa videre, og han befaledes inden 60 Dage at tilbagekalde eller sættes i Bann.
pag.paginaside 183. Hutten udgav Bullen med bidende Gloser og For og Slutningsord.
pag.paginaside 184. Eck lod Bullen publicere d. 21 Sept. i Meissen, d. 25 i Merseburg, d. 29 i Brandenburg. Hertug Georg lod ham forære en gylden Pocal og mange Ducater; men paa Michaelisfesten har man opslaaet paa 10 Steder Trudsler mod ham,ham. hvorfor han retirerede til Paulinerklosteret. Man sang Viser paa Gaderne, hvori man gjorde Nar af ham.
pag.paginaside 185. Da Eck forlangte, at Bullen skulde publiceres i Erfurt, samledesammlede Studenterne sig og sønderrev den. Biskop af Merseburg derimod opsatte Bekjendtgjørelsen til April 1521. Biskoppen af Meissen bekjendtgjorde den først 7 Januar.
pag.paginaside 186. L. gjentog sin Appellation til et almdl Concilium d. 17 Novbr:, kalder Paven en Kjetter en Tyran, Antichrist, en ForagterForragter af Concilierne.

pag.paginaside 195. Man havde i Löwen, Köln og Maynz opbrændt hans Skrifter. Til Gjengjeld bekjendtgjorde han, at han 10 Decb: Kl.Klokken 9 om Morgenen vilde opbrænde de pavelige Decreter og Buller. En Magister indrettede Ildstedet, hvorpaa den canoniske Ret, Ecks og Emsers Skrifter kastedes. Efterat Ilden var antendt kastede L. selv Bullen derpaa med de Ord »Fordi Du har bedrøvet Herrens Hellige, derfor fortære den evige Ild Dig.«
           L. udgav, for at forhindre Misforstaaelse af Motivet til denne Handling, en Bog under Titel: Ursachen, warum des Papsts und seiner Jünger Bücher von D.M.L. verbrannt sind.«

pag.paginaside 198. En Fransiskaner Augustinus v. Alveld vilde ved allehaande tydske og latinske Skrifter slaae sig til Ridder paa Luther og forsvare Pavens Magt. Først skreve andre mod ham tilsidst L. selv en Bog under Titel »Vom(efter kilden)Von Papstthum zu Rom, wider den hochberühmten Romanisten zu Leipzig.«
Han viser, at det ei var nødvendigt, at der kun var een legemlig Kirke, skjøndt der kun var een aandelig. Hvad Læren om at Paven var Chr:Christi Vicarius angaaer, da beviser han, at et Hoved i legemlig Forstand har Indflydelse og indgiver dets Legeme al Liv, Sind og Virksomhed. Saaledes gjøre og verdsligelegemlige Fyrster; men nu kan intet MskMenneske indgyde den anden Troe, hvilket allene ChrChristus formaaer, altsaa kan heller ei Paven være Chr.Christi Vicar, da jo en Vicar skal gjøre det sammesamme, som den, i hvis Sted han træder.
pag.paginaside 221. Tilligemed Eck vare ogsaa 2 andre NuntierK fra Paven komne, den ene Marino Caraccioli, den anden Hieronymus Aleander. Disse dreve nu hos Churfyrsterne paa ei blot at faae L. Bøger brændt; men og faae ham afstraffet eller dog arresteret. De skulde imidlertid meest virke hos Churf: af Sachsen; thi, naar han var overvundet, mente man, at det vilde gaae af sig selv.
pagpagina 223. Churf:Churfyrsten lod svare, at det var bedst, at Sagen blev afgjort af paalidelige Mænd paa et for L. sikkert Sted, og at til den Tid hans Person og hans Bøger bleve ukrænkede.
pag.paginaside 224. Man vilde bevæge Erasmus til at skrive mod L.; men han vilde ei af Klogskab.

pag.paginaside 225. Dog aflagde Erasmus et godt Vidnesbyrd om L. hos Churf. af Sachsen, da denne bad ham, at komme til sig til Köln, hvorhen han Eras: kom d 5 Dec: han sagde (see pagpagina 226) Lutherus peccavit  in duobus, nempe, quod tetigit coronam pontificis et ventres monachorum
.

pag.paginaside 236. d. 3 Jan. 1521. udkom en ny Banbulle, hvori ban lystes over ham og hans TilhængereTihængere af hvad Stand de saa end maatte være.
Flere Forslag til at tilveiebringe Fred indløbe ogsaa saaledes fra Glapio, Keiserens Skriftefader, saaledes et anonymt, saaledes et fra Johann Faber Dominicaner-Prior i Augspurg. Alle disse Forslag gik ud paa, at Sagens Afgjørelse ei burde overlades Paven allene. (pagpagina 238-241.)
pag.paginaside 242 den pavelige Nuntius Hieronymus Aleander søgte at gjøre L. mistænkelig, og da han af Keiseren og Ministrene opfordredes til at vise de Steder, hvor L. stred mod d. h.dette hans Skrift, holdt han d. 13 Febr: en Tale, som varede i 3 Timer, hvori den pavelige Bulle udgjorde hans Text.

pag.paginaside 251. d. 6 Martz kom den keiserlige Citationsskrivelse, hvori L. befaledes at møde inden 21 DageTage i Worms, tilligemed Leidebrevet med den mærkværdige Udskrift: Dem ehrsamen, unserm lieben, andächtigen Dr.Doctor M. Luther, Augustinerordens
.

pag.paginaside 252. L. begav sig paa Veien ledsaged af Justus Jonas siden Prof:Professor i Wittemberg, Nicolaus v. Amsdorf, Petrus v. Schwaben, en dansk Adelsmand, og Hieronymus Schurf, Retslærde i Wittemberg.
pag.paginaside 253. d 28 Martz ell saakaldte grønne Torsdag i Bullen in coena Domini, hvor Forbandelse udstedes over alle Kjættere, optog Paven ogsaa ham.

pag.paginaside 254. 1523 digtede Hansh Sachs: Die Wittenbergisch Nachtigall, so man jetz horethöret uberallüberall
.

pagpagina 255. Wittenberg forærede ham en Vogn. I Erfurt blev han modtaget af Universitetets(efter kilden)Universitetis Rector Crotus tilligemed Eobanus Hessen o:a.og andre 2 Mile før de kom til Byen.
pag.paginaside 257. d. 16 April ankom han til Worms. Foran Vognen reed den keiserlige Herold. Vognen fulgte Justus Jonas og hans Famulus. Mange Adelsmænd gik ham imøde, og da han ankom Kl.Klokken 10 om Morgenen, ledsagede mere end 2000 MskMenneske ham til hans Quarteer. Den følgende Dag blev han stævnet til at møde i Rigsraadet om Eftermidd. Rigsmarschallen von Pappenheim
afhentedeh ham selv om Eftermd.eftermiddagen Kl.Klokken 4.

pag.paginaside 258. Feldherren Georg Frundsberg klappede ham paa Skuldrene, og sagde, at han gik en Gang, som han aldrig havde gaaet. (Hutten opmuntrede ham i 2 Skrifter)

259. Eck traadte frem og spurgte om han erkjendte disse Bøger for sine, og om han vilde tilbagekalde. Han forlangde BetænkningstidBetænksningstid til det andet Spørgsmaal, som han og fik til den følgende Dag Kl:Klokken 4;4. men han maatte staae i en stor Folkevrimmel til Kl.Klokken 6, da han blev ført frem og talte.
pag.paginaside 268. Man vedblev at arbeide paa at bevæge L. til Tilbagekaldelse, slet Intet udrettede Cochleus (eglegentlig Löffel elleller Löffelmann.). Nogle meente og, at man bedst kunde underhandle med L., naar man nægtede ham sikkert Leide for Tilbagereisen saaledes Mark-Brandenburg; men Keiser Carl, Churfyrsten af PfalzSSachsen og Hertug Georg af Sachsen satte sig derimod.
pag.paginaside 269. Man søgde, at bevæge L. ved private Samtaler. I En saadan Conferentz førte den badenske Cantzler Dr: Vehus Ordet, og Churf:Churfyrsten af Trier tog L ind i sit Gemak kun i Eck og Cochleus Nærværelse. Den følgende Dag d.den 25 April fortsatte Vehus og D. Peutinger Arbeidet Formidd.Formiddag og Eftermid:Eftermiddag Tilsidst tog Churf. af Trier ham for sig, men nu brugde L. Gamaliels Ord.
pag.paginaside 270. d. 26 April forlod L.
Worms. I Friedberg, hvor han indtraf d. 28, sendte han Herolden tilbage,tilbage.  da han nu var paa hessisk Grund.
pag.paginaside 272. Da L. vilde lægge Veien over Salzungen for at besøge nogen, blev han pludselig ikke langt fra Altenstein og Waltershausen efter Churfyrstens Foranstaltning og med Johannes von Berlepsch, Amtmann i Wartburg, og Burchard Hund, Herre til Altensteins Medvidende, paagreben og ført nogle Timer omkring i Skoven og derpaa Kl.Klokken 11 om Natten bragt til Wartburg.
pag.paginaside 273. d. 26. Mai publiceres det Keiserlige Edict, som erklærede L. og Tilhængere i Rigets Act.

pag.paginaside 282. L. antog Navnet Junker Jørgen, lod sit Skjæg og Haar voxe, gik paa Jagt. –

Studenterne og Folket i Erfurt gjorde Oprør mod Clerisiet og brugte Magt, hvilket L. misbilligede.
pagpagina 283. Her paa Wartburg skrev L. en Bog om Skriftemaal, som han dedicerede Frantz v. Sickingen.
pag.paginaside 284. Her skrev han hans Forklaring over d 22 ΨPsalme, 68 ΨPsalme, 119 og 37 ΨPsalme, hans Kirkepostill, og hans Bog om geistlige og Kloster-Løfter, denne er dediceret til hans Fader. Dette Skrift skrev L. paa Latin; men det blev oversat af Justus Jonas.
pag.paginaside 286. Man begyndte at behandle Materien om Præsteeden. Feldkirch Provst i Kemberg havde allerede giftet sig. Churf:Churfyrsten af Maynz fordrede ham udleveret af Churf:Churfyrsten af Sachsen; men denne vilde ei. Ogsaa Carlstadt skrev om Præsteeed.
pag.paginaside 287. L. begyndte at arbeide paa Bibelens Oversættelse.
pag.paginaside 288. Imidlertid fortsatte L. Striden, skrev mod en lövensk Theolog Jacob Latomus og viste, at Chr.Christus var mere end Lærer for os. Ogsaa udkom nu et Skrift mod Dominicaneren Ambrosius Catharini Spidsfindigheder.
pag.paginaside 289. Det pariser Univers.universitet skrev en Censur over L. Skrifter, hvorfor Melanchton skrev en latinsk Apologie.
pag.paginaside 290. Nu faldt Churf. Albrecht af Maynz paa den Idee, at lade oprette en Afladsboutique i Halle. L. skrev nu diærvt imod ham,ham. i en Bog, betitlet »uberüber den Abgott zu Halle«, som dog ikke udkom; men hvorved han truede Churf:, saa at denne ophørte med Afladshandlen.
pag.paginaside 298. Omtrent i Novbr. foretog han L: hemmelig en Reise til Wittb:, opholdt sig der nogle Dage hos Amsdorf meget fornøiet og munter, men ønskede ei, at Churf: skulde vide det.

pag.paginaside 299. Endnu 1521. udkom Melanchtons: »loci communes rerum theologicarum sive Hypotyposes theologicæ
.


pag.paginaside 300. Nu begyndte Evangeliet paa mange Steder at komme i Blomster. Man begyndte at holde bibelske Prædikener fEfor ExempelPrædikener. i Zwickau først Friedrich Mecum siden Nicolaus Hausmann, i Friberg i Halberstadt, i Friesland, i Danemark. I Erfurt lærte først Eoban Hesse, Joachim Camerar og Euricius Cordus siden Johann Lang, Forchheim med stort Bifald. Ogsaa i Nördlingen udmærkede Theobald Gerlacher sig. I Pommeren lærte Johann Bugenhagen, fremdeles Andreas Cnophen, Christian Kettelhut; men i 1521 foraarsagede Biskoppen af Camin Erasmus v. Manteufel en Forfølgelse mod dem, og nu flygtede Bugenhagen til Witt: og lærte der at kjende L.

I dette Aar udkom en Keiserlig Rescript, som befalede at sætte Bullen i Udførelse.
pag.paginaside 302. I Sachsen yttrede der sig meest Frihed. Augustinermunkene i Wittenb: havde ophørt med Vinkelmesser, og af Glæde herover skrev L.  om Messens Misbrug til Augustinermunkene i Wittenb: Men dette Skrift holdt Spalatin tilbage, saa at det først udkom i 1522.
pag.paginaside 303. Augustinermunkene afskaffede ei blot Messen formelig; men ophævede Klosterlivet. En Com̄ission blev nedsat, for at bedømme denne Ting, den bestod af Justus Jonas, Amsdorf, Joh: Doltz, Andreas Karlstadt, Hieronymus Schurf og Melanchton, som bifaldt det og opmuntrede Churf: til at afskaffe Messen over alt.
pag.paginaside 305. Karlstadt gifter sig med en Adelsmands Datter Anna v. Mochau, hvilket L. billigede.
pag.paginaside 306. Karlstadt var ogsaa traadt i Forbindelse med et Selskab af Sværmere, der allerede i 1521 havde dannet sig i Witt:, de roste sig af guddommel.guddommelige Aabenbaringer. De vigtigste vare: Nicolaus Storch en Klædefabriquant. MarxMax Stübner von Elsterberg og Thomas Münzer.
pag.paginaside 307. M. Stübner erklærede, at L. ikke havde Ret i alt og at der vilde komme en høiere Aand efter ham, at Tyrkerne skulde indtage Tydskl:Tyskland, at Paverne skulde omkomme, at Jorden skulde undergaae en stor Forandring.
pag.paginaside 310 Karlstadt og hans Tilhængere droge omkring og nedreve Billeder af Kirkerne, forfulgte Præsterne, ringeagtede Fasten.

pag.paginaside 311. L. forlod Wartb: i Begyndelsen af 1522. Hans Brev til ChurfChurfyrsten, som er skrevet paa Reisen, hvori han undskylder sig, fordi han mod Churf:Churfyrstens Villie har forladt Wartburg, er dateret d. 5 Mart:

pag.paginaside 316. Churf:Churfyrsten modtog dette Brev d. 6 M. og strax den følgende Dag udstedte han Befaling til Hieronymus Schurf, og befalede ham, at underhandle med L., efter først at have forkyndt ham en naadig Hilsen. Dernæst skulde han bevæge L., til at udstede en ostensibel Skrivelse, som angav Grundene til at forlade Wartb: og hvori der udtrykkelig bemærkedes, at det var mod Churf:Churfyrstens Villie. – L. gjorde det ogsaa.
pag.paginaside 322. L. prædikede i 8 Dage mod Karlstadt etcetcetera paa en meget skaanende og en meget populair Maade.
pag.paginaside 330. Urostifterne maatte forlade Wittenb:; med Karlstadt kom L. ganske overeens; men han trak sig dog siden tilbage til Orlamünde, nedlagde sin Doctorværdighed, gik som en Bonde og lod sig kun kalde Broder Anders.

pag.paginaside 357. I 1522 skrev Henrich 8 sin Bog de septem sacramentis mod L.

pag.paginaside 359. L skrev meget haardt mod Henrich og behandlede ham som een af sine ringeste Modstandere, kalder Ham af Guds Unaade Konge.
pag.paginaside 366. Hertg. Georg henvendte sig til Rigsregimentet d. 6 Martz, og fordrede L. straffet for hans Udeladelser mod Henrich 8; men man svarede ham d. 16 kun med Høffligheder.

p.paginaside 374. 1522 udkom det n: T.nye Testamente og 5 Mosebøger udkom oversatte af L., tillige i s: A:samme Aar en ny Udgave af N. T.Nye Testamente

pag.paginaside 375. Af ældre Oversættelser ere de i Nurenberg 1477; 1483; 1490. og i Augsburg 1518 at mærke; men utydske.



Ende paa 1ste Deel.















Historiske Oplysninger



om


Den danske Kirkes symbolske Bøger


af



Jac: Chr: Lindberg.




Kbh: 1830.





pag.paginaside 18. Fredrik d. 1 udskrev d. 2 Juli en Herredag til Kiøbenhavn. 1530, hvor baade Prot:Protestanter og Chatolik:katolikker skulde møde og disputere om Religionen. Fra Chat:katolsk Side manglede de Lærde og fik derfor 2 tydske Magistre, Dr. Stagefyhr og en anden anonymus.
pag.paginaside 19. Fra Ch:katolikkerne kom foruden Biskopperne og de tydske Dr.Doctorer endnu: Carmelitermunken Lector Paul Eliesen Vendekaabe, Lector Christian Muus fra Aarh:, Mg:Magister Jørgen Samsing, Cantor i Aarh:, Broder Johan Nielsen fra Fyen, Adzer Pedersen Cantor i Lund, Ulf, Joh: Wulf, Cannik i Ribe o: f:og følgende Fra Protest:Protestanterne Mg.magister Hans Tausen Sognepræst i Kiøb:, Peder Lorentsen, Frands Wormordsen, Ole Chrysostomus, Niels Mortensen og Johan Olsen Prædikantere i Malmøe, Johan Skjønning og Jørgen Jensen fr.fra
Viborg; Morten Hegelund fr.fra Aalborg, Peder Thomsen og Peder Jensen fr.fra Saling, Niels Christensen Cabinetspræst hos Rigsraad Mogens Gjøe, Anders Liung fr.fra Landskrone, Christian Skrock f.fra Assens, Hans Nielsen f.fra
Falsterbro, Thyge Christensen, Anders Madsen, Anders Nielsen og Hr. Jacob f. Ystad, Mads Jensen og Hr:h Rasmus f. Trolleborg. – Hans Tausen overgav d. 9. Juli Troesbekjendelsen til Kongen, som bestod af 43. Artikler.a
pagpagina 32. Den augsburgske·· Confession blev oversat paa Dansk 1533 af Sadolin.
Vi maae være i Besiddelse af detden apostoliske Symbolum med Hensyn tilMeningen;Meningen: thi 1) dersom een døbtes paa eet, en Anden paa noget andet, da vilde Menigheden vist have gjort Indsigelser, 2) vilde Kjetterne have gjort Indsigelser. Thi Kjetterne vilde vel ikke have tauget, naar man gjorde slige Forandringer, for at udelukke dem af Kirken.
Paa Troesbekjendelsen satte ogsaa de ældste Menigheder stor Priis, hvilket sees af Cyrilc, hvor det forbydes at meddele endog Cathecumenerne Troesbekjendelsen før nogle faa Dage førend Daaben. Deraf kunne vi da ogsaa forklare os, hvorfor ingen skriftlige Optegnelser af Symbolet findes i den ældste Tid. Thi enten maatte de jo skrive for at belære ikke for at opbevare. Men de skreve jo blot for Chr:Christne, dem behøvede de altsaa ikke at lære deres Troesbekjendelse, og de tvivlede vel heller ei paa, at jo de Chr:Christne nok bevarede deres Symbolum.
Man har imidlertid troet, at finde Troesbekjendelsen hos Kirkefædrene, og man anfører gjerne et Sted af Ireneusd, men sammenligne vi hermed et andet Sted, saa see vi, at disse to Steder ere meget forskjellige; at nu Hovedstykkerne i disse Ord maa have været i det apostoliske Symbolum, derom er ingen Tvivl, men at disse Ord skulde selv være Troesbekjendelsen, at den hos een Mand skulde være fremtraadt saa forskjellig, hvo vilde være saa taabelig, at troe det; da det dog er klart, at det kun er hans Hensigt, at minde Læserne om Troen, som de selv alle maatte kjende og nu i flere Ord at udføre enkelte Leed, som han her for sit Øiemed lagde og maatte lægge  særdeles Vægt paa.

»Kirkefædrene anføre aldrig Troesbekjendelsen ordret, som de ansaae for aldeles overflødigt, men beskrive den blot og udvikle enkelte Led, som de ville have lagt særdeles Vægt paa, og derved ofte forbigaae andre.« (pag.paginaside 63.)

Men skulde man kunne udlede Kirkens Troesbekjendelse af Ireneus etcetcetera, saa maatte man jo og kunne udlede vor Troesbek: af vore nyere Th:theologiske Skrifter. Men det kan man ei. Det oplyses med et Ex:Exemplar af Grundtvig Søndags Bog 2 D.Deel S.Side 441.
At der heller ei er skeet Forandringer ved dette Symbolum mod kjætterske Partier, see vi deraf, at de fEfor Exempel aldrig forvexle det niceænske Symbolum, som dog er opsat efter den apostolske Troesbekjendelse, med dette.
Man har paastaaet, at Dogmet om Chr.Christi Nedfart til Helvede og er af senere Tilsætning, idet man sagde det fandtes ei i Cyrilli Catecheser over Symbolet. Men det er ikke sandt. Man har nemlig af den Grund nægtet det, fordi den Tale, som kaldes om de 10 Troessætninger (πεϱι
          των δεϰα
          δογματων) er deelt i mindre Afsnit som hver har en kort Overskrift fEfor Exempel om Korset, om Begravelsen o: s: v:og saa videre, og her nu ikke findes nogen Overskrift om Nedfarten til Helvede. Men desuagtet handler Cyrill derom i Afsnittet »om Graven«. Man har nemlig sagt at dette Dogme er indflikket imod Apollinaristerne, som nægtede, at ChrChristus havde en menneskelig Sjæl.
d. 21 Jan: 1530 udskrev Carl Rigsdagen til Augsburg. Denne Rigsdag skulde aabnes d. 8 April; men Keiseren tøvede indtil d. 15 Juni. d. 14 Martz befalede Churf.Churfyrsten af Sachsen
L., Mel:, Justus Jonas og Bugenhagen at opsætte inden 8 Dage Hovedsætningerne af Troen. d. 3 April reiste Churf:Churfyrst Johannes fr.fra
Torgau ledsaget af Churprindsen Hertugen af Lüneburg, Fyrsten af Anhalt, Greven af Mansfeldt, flere GreverGever og Baroner 70 sachsiske Adelsmænd, af Justus Jonas, L. og M.Luther blev tilbage i Coburg. d. 2 Mai holdt Churf.Churfyrsten sit Indtog i Augsburg, d. 12 Mai LandgrevenLandge af Hessen. d. 15 Junihenimodhenemod Aften kom Carl V.d. 25 JuniKl.Klokken 3 Eftermid:Eftermiddag forsamledes Stænderne i Capel-Gemakket i det biskoppelige Palais her var Carl 5, Ferdinand, 3 Churf:, 3 Cardinaler, 4 Erkebisk., 15 Biskopper, 34 Fyrster, 19 Fyrsters Gesandter, 22 Rigsgrever, 45 Gesandter fra Rigsstæderne. Confessionen blev forelæst af Dr.Doctor BeyerBej og varede omtrent i 2 Timer fra Kl.Klokken 4.




Ende.




a
De findes paa Latin og Dansk hos M. Wöldike »Confessio Hauniensis.« Haun: 1536. 4to. ogsaa i Mynters Danske Reformationshistorie 2 D.Deel S.Side 109 følgende.



b



Om det apostolske Symbolum.




c

Cyrilli opp: ed. Ant: Aug: Touttèe Parisiis 1720 Folio p.paginaside 9. Procatechesis XII.




d


Irenei Op. ed. Massuet lib 1. cap.capitel 10 p.paginaside 48.


lib. III. cap.capitel IV. p.paginaside 178.




e



Om den augsburgske Confession.